Odense Model Jernbane Klub

Stiftet 1949

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Hovedstrækningen

Lidt om strækningen

Når anlægget står færdigt, vil der være lagt mere end 1100 meter spor, og der vil være mere end 200 sporskifter. Alle sporene er fabrikeret af medlemmerne selv. Skinnerne er af nysølv, og svellerne er af bejdset træ. Der indgået mere end 280.000 skinnesøm til produktion af spor og sporskifter. Sporene er lagt op på 5 mm kork. I kurver er der lagt overhøjde på med op til 2 mm således, at det ligner og virker som forbilledet. Derefter er der lagt ballast ud, dette er lavet af moler, nok mest kendt som kattegrus. Efter det er lagt i sporene, er det blevet indfarvet med lim og brun maling, for at få den rigtige farve samt holdbarhed.

Da skinnestrengene i virkeligheden ikke er ens i størrelse, er de det heller ikke på anlægget. På hovedstrækninger, hvor der køres med en højere hastighed samt tungere maskiner, end man gør på sidebanerne, benyttes en større type skinne. Dette medfører at banen på anlægget består af 4 forskellige spor typer.

  • Type I: Hovedspor, som svarer til en svær skinne 55 kg/m samt en skinne længde på 45 meter.
  • Type II: Sidespor, som svarer til en skinne på 55 kg/m samt en længde på 15 meter.
  • Type III: Sidebanespor, som svarer til en skinne på 34 kg/m samt en længde på 13,75 meter.
  • Type IV: Sidebanesidespor, som svarer til en skinne på 30 kg/m samt en længde på 15 meter.

Herunder har vi valgt at lægge nogle stræknings optagelser fra vores anlæg.

D 874 med persontog

MZ 1404 med Godstog

MY 1133 med Expresstog

Du kan se meget mere video på vores Youtube kanal

Læs om dekorationen